Fra rød løber til grøn filt
Den amerikanske skuespillerinde Jennifer Tilly har nu fuldendt forvandlingen fra skuespillerstjerne til pokerstjerne.

Det må siges at ligge fast, efter hun i weekenden for første gang i 15 år sprang den røde løber og oscar-uddelingen over.

I stedet valgte Jennifer Tilly, der var oscarnomineret i 1994 for Woody Allen-filmen 'Bullets Over Broadway', at spille med i De Amerikanske Mesterskaber i Heads Up. I øvrigt ligesom kæresten, den professionelle Phil 'Unabomber' Laak.

"Det er første gang, jeg ikke er blevet indrullet i Oscar-feberen. Jeg har ikke engang set Brokeback Mountain og ved ikke engang, hvem der er nomineret," siger Tilly til AP og tilføjer:

"Som pokerspiller får jeg en meget bedre behandling, end jeg gjorde som skuespillerinde. Og så tjener jeg også flere penge ved at spille poker..."

asd