Jonas 'Palsgaard1' Palsgård Christensen

Dejligt gensyn med Jonas Palsgård og 'GiVeMeBaLLs'

Det er et stykke tid siden, at vi har hørt noget til den danske pokerspiller med nick 'GiVeMeBaLLs', men i går mandag var han tilbage igen, måske for at hente lidt dollars til juegaver. 

Og dollars fik han med hjem fra onlinefilten på PokerStars. I $350 Bounty Builder High Roller spillede han sig hele vejen til heads up, hvor han indgik en deal med modstanderen fra Grækenland. Det blev til en dansk runner up placering og et cash på $10.823 samt $3.617 i Bounty. Grækeren fik $12.901 for førstepladsen samt massive $18.097 i Bounty.

Der var desværre også et par andre danske skud i turneringen, der ramte forbi - blandt andet 'dvdmand10', der røg ud som den første.

Det blev også til en gensyn med Jonas 'Palsgaard1' Palsgård Christensen. Han spillede med i Big $55, og i et felt på 812 gik han hele vejen til toppen og tog sejren og den medfælgende førstepræmie på $6.465.

I Bounty Builder $7.50 spillede 4.873 med, og her blev det også til dansk guld. Efter den deal heads up cashede danskeren med nick 'bulleg111' $1.373 plus $1.250 i Bounty.

'mads2002' fik en 6. plads i Bounty Builder $109 og fik $1.918 samt $838 i Bounty.